Dankort

Dankort er Danmarks nationale betalingskort (debetkort). Det kombinerede VISA/Dankort tillader endvidere brug i udlandet . Kortet så dagens lys i april 1983. I slutningen af 1984 kunne pengeinstitutterne dog også tilbyde deres kunder Dankort i elektronisk form (i plast med magnetstribe). Siden 15. januar 2006 er alle betalingsaftaler om Dankort blevet administreret af Nets (det tidligere PBS). Dankort er et registreret varemærke tilhørende Nets.

Brugen af kortet er støt stigende: I 2013 oversteg antallet af betalinger med Dankort for første gang 1 mia. på et kalenderår, hvilket skete den 20. december. Siden 2013 har Dankort årligt haft mere end 1 mia. transaktioner. [1]

Det har været gebyrfrit at anvende Dankort i næsten hele kortets levetid, hvilket er et særsyn i et internationalt perspektiv. Dette har hovedsageligt skyldtes, at kortet blev indført ved lov – den såkaldte ‘Dankort-lov‘. I 2013 indgik dansk detailhandel, bankerne og Nets en aftale om at fremtidssikre betalinger med Dankort. Aftalen indebar, at detailhandlen gradvist skal dække en større andel af omkostningerne ved drift af kortet, så handlen i 2018 dækker de fulde omkostninger. Aftalen løber indtil 31.12. 2019.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *